Velkommen til Rønne Børneasyl

Rønne Børneasyl ligger i Rønnes gamle bydel, tæt på busser, havn, skov og byens liv. Vi er en aktiv institution, hvor alle børn i både børnehave og vuggestue er på tur i alt slags vejr. Hos os arbejder en masse engagerede og omsorgsfulde voksne, som hver dag ønsker at give jeres børn spændende og værdiskabende oplevelser. 

Vores historie

Trivsel og udvikling

Personalet i Rønne børneasyl arbejder ud fra en anerkendende pædagogik. Det er vores mål at give barnet den fulde opmærksomhed og at vise, at der lyttes. Vi er interesseret i at opbygge en forståelse i fællesskab med barnet. 

Ude i naturen

I Rønne Børneasyl stræber vi efter at være en daginstitution med fokus på læring, hvilket bl.a. finder sted igennem naturoplevelser og friluftsliv. Naturen giver stor mulighed for bevægelse, der stimulerer børnenes sanser, motorik, nysgerrighed og fantasi. 

Gode venskaber og minder

Fællesskab er vigtigt for børns tryghed og udvikling, og det er derfor vores mission at sørge for, at alle børn går ud af Rønne Børneasyl med mange gode venskaber i rygsækken samt fantastiske minder. 

“Rønne Børneasyl arbejder meget positivt, professionelt og imødekommende i deres praksis. “

~ Tilsynsførende, Tilsynsrapport Dec. 2020

Et hus- for både børn og voksne

Skriv dit barn op nu

Rønne Børneasyl er først og fremmest børnenes hus, men det er også vigtigt for os medarbejdere, at I, som forældre føler jer inddraget i det pædagogiske arbejde omkring jeres barns trivsel og dagligdag. Vi har derfor en aktiv forældrebestyrelse, som har stor indflydelse i hverdagen i Rønne Børneasyl, og som skal sikre, at I som forældre føler, at jeres barn får de bedst mulige vilkår i deres tid i daginstitutionen. Vores mål er at sørge for, at I som forældre oplever, at der er plads til at tale om gensidige forventninger samt jeres barns vaner og behov, da det er vores erfaring, at indkøringen forløber lettest, når børnene så vidt muligt beholder de rutiner, de er vant til hjemmefra.